DBF Informerer

Karin takker af – og vi takker hende - for en livslang indsats.

Reception på kontoret den 24. oktober kl. 14-17 - alle er velkomne.

Karin Meisl stopper på kontoret med udgangen af oktober måned og det skal markeres.

Karin var med til at stifte fagforeningen tilbage i 1981 og har været en del af ledelsen stort set lige siden. Hun har siden 1998 været ansat som faglig medarbejder på kontoret i Odense, hvor hun med stort engagement har kæmpet for kunstnernes vilkår.

Karin har som repræsentant for DBF været en markant figur i det kunstpolitiske landskab og har med vedholdenhed stået fast, hvor det var nødvendigt. Hun var bl.a. et særdeles aktivt medlem af det såkaldte Ohrt udvalg, der barslede med den betænkning, som lagde grunden til den første Billedkunstlov, der blev vedtaget i 2001.

Udover at være en drivende kraft i udviklingen af KKArt, har Karin også været med i opbygningen af CopyDan på billedkunstens område. Det hedder nu VISDA og er den organisation, der varetager billedkunstnernes ophavsrettigheder.

Den enkelte kunstner og den konkrete hjælp har altid stået i centrum for Karin. Det er fra det udgangspunkt hun har arbejdet målrettet for den nødvendige udvikling af det billedkunstneriske arbejde fra at være et kald til at blive et egentligt fag. En kerneopgave for Danske Billedkunstneres Fagforening, som det stadig kræver både mod og klarsyn at videreføre.

Vi vil gerne takke Karin for hendes store indsats med en reception på kontoret i Odense: Kongensgade 60, 2 - den 24. oktober kl. 14-17 – hvor alle er velkomne.

Med venlig hilsen

Jan Balling

Formand

****************************************************************************************************************************************************

LANDSMØDE 2020:

Der afholdes landsmøde lørdag den 18. april 2020. 

Slå et kryds i kalenderen. Kom og vær med til at lægge en konstruktiv retning for vores fremtid. 

***************************************************************************************************************************************************

Nyhedsbrev august 2019

 

Kunst – arbejde – og løn

Kære kollega

’Kunst er arbejde’. Sådan lyder teksten på en af vores flyers. For os, der arbejder i faget, lyder det måske som en selvfølge, men sådan er det altså ikke for alle. Mange opfatter det mest som en fritidsbeskæftigelse – og for en del kunstnere er det i lige så høj grad et spørgsmål om identitet, som det er en egentlig profession og dermed et arbejde.  At det er blevet sådan, er der mange forklaringer på. Men den position er naturligvis ikke det bedste udgangspunkt, når man skal forhandle ordentlige arbejdsvilkår for et fag. Det siger sig selv.

Institutionernes ansvar?

Man kunne dog forvente, at de institutioner, der er sat i verden for bl.a. at formidle kunstnernes arbejde, havde en vis forståelse for det. Men det er desværre ikke tilfældet. Museerne og Kunsthallerne, som vi har forhandlet med siden starten af året, har reelt set ikke vist nogen imødekommenhed. Her mener man grundlæggende, at de forhold, som institutionerne byder kunstnerne i dag, er fine og i orden – og at kunstnerne (dem de møder) er meget tilfredse med forholdene.

Det er den sørgelige bundlinje.  Når man ser bort fra deres pæne ord om forståelse for kunstnernes svære situation og bla bla bla, så mener de ikke at institutionerne skal være forpligtede til at betale kunstnerne for deres arbejde efter en fast overenskomst – for kunstnere er jo selvstændige købmænd og derfor er det rigtig godt for dem, at få deres ’varer’ vist på institutionerne, for så sælger de rigtig godt bagefter. Det er den sang man synger.  

Man vil dog gerne ’i samarbejde med’ kunstnernes organisationer fremføre et ønske overfor politikerne om ekstra bevillinger til at honorere kunstnerne og på den måde kaste ansvaret fra sig. For virkeligheden er, at institutionerne kun i mindre grad finansieres af det offentlige. Størstedelen af budgetterne skaffes fra private fonde.

Præmissen er forkert

Så det runger ganske hult kære kolleger – ikke mindst når man ved, at de samme institutioner godt kan skaffe en rigtig god hyre til deres egne ledere. Ja enkelte er såmænd bedre lønnet end vores statsminister.

Det er kort sagt temmelig jammerligt, men det viser ganske godt, at det er udgangspunktet, præmissen det er galt med. Man ønsker, at fastholde kunstneren i rollen som en enlig selvstændig købmand – for dermed at kunne sno sig uden om forpligtelsen og i stedet for en ordentligt hyre, kan slippe med at tilbyde kunstneren en vase fra museumsbutikken for arbejdet.

Vi fortsætter naturligvis forhandlingerne så længe det giver mening – og håber vi kan fastholde vores gode kolleger i UKK og BKF, så det hele ikke bliver udvandet. Det er desværre den retning pilen peger. 

Men nu tager vi til Kulturmøde på Mors og her vil vi tillade os, at pege på problemet igen igen - også selv om det måtte opfattes som ’upassende’. For man er bestemt ikke glade for den dårlige omtale. Det er der så ikke rigtig noget at gøre ved. For det er desværre nok det eneste, der flytter noget. Ellers var det sket for længe siden.

God sensommer

*******************************************************************************************************************************************************

Nyhedsbrev januar 2018

Kære kollega

Humlebien flyver summende rundt på trods af de beregninger, der siger, at det ikke kan lade sig gøre. Billedet kan med en vis ret også bruges om DBF og KKArt. Selv om vi har været på vingerne i mere end 30 år, har mange stadig svært ved at forstå, at kunstnerisk arbejde er et fag og at man som kunstner også kan virke som lønmodtager i en kooperativ virksomhed. Billedet passer ikke til ’Myten om Kunstneren’ – og den myte er fortsat herskende også blandt en del kunstnere.

 

De Frie Fugle – KKArt og Statens Kunstfond

Den generelle udvikling på arbejdsmarkedet viser, at gruppen af såkaldt ’Frie fugle’ vokser. En fremtidsforsker forudser, at markant flere dermed står til at miste de basale rettigheder, som fagbevægelsen gennem tiden har opnået på arbejdsmarkedet. Det vil de, fordi de står alene uden det etablerede system i ryggen. Den udvikling kan rokke afgørende på den sociale balance i samfundet - og det er problematisk. 

Forskeren peger på at gruppen, hvis man skal modvirke udviklingen, bliver nødt til at organiserer sig på en anden måde, end man hidtil har set. Det opløftende er, at den opskrift forskeren ridser op, i store træk ligner det, vi har i KKArt. En virksomhedsmodel, hvor de’ frie fugle’ på kooperativ vis kan sikre sig, at mange af de almindelige lønmodtagerrettigheder er tænkt ind i ansættelsesformen.  

Det siger lidt om hvor unik en model vi har udviklet i KKArt. Desværre er det ikke alle i kunstlivet, der har øje for det. De problemer vi siden nov. 2010 (!!) har påtalt overfor Statens Kunstfond angående tildeling af produktionsstøtte, er endnu ikke løst. Der er ingen rationel eller juridisk begrundelse for ikke at gøre det. Det er kun ’Kunstnermyten’, der står i vejen. Det er tankevækkende.

Gode kolleger er velkomne

Vi er ikke større end vi er og vi kan ikke løse det hele selv. Det må vi erkende. Men vi flyver.  Vi servicerer kunstnerne i et voksende KKArt, som vi til stadighed udvikler. Samtidig arbejder vi målrettet fagpolitisk for at få fælles fodslag blandt kunstnerne og deres organisationer, så vi sammen kan slås for rimelige erhvervsforhold for kunstnerne.

Tingene hænger sammen. Den faglige praksis vi sammen udvikler i KKArt er forudsætningen for at kunne bidrage med konkrete forbedringer af kunstnernes forhold. Det kræver sammenhold. Der er ingen vej udenom. Hvis vi var flere gode kolleger med den indsigt, ville vi have flere kræfter.

Husk! - Vi holder Landsmøde lørdag den 14. april 2018 – i Middelfart.  

Slå et kryds i kalenderen. Kom og vær med til at lægge en konstruktiv retning for vores fremtid. Vi har brug for gode klarttænkende folk i bestyrelsen.