Kunstneren, krigeren og elskeren

Bruger vi vores kunstneriske potentiale godt nok?
Er det de rette egenskaber og funktioner, vi som samfund har fremelsket og belønner med høj løn og status? Er det bureaukratens kvalifikationer og regnedrengene og deres excel-ark, der skaber, udvikler og får de nye ideer. Er standardiserede måle og veje-skemaer de rigtige våben, når chancer skal tages og når folk skal yde deres bedste og få gode ideer?
Eller er det mennesker, der tør sætte sig selv i spil og udfordre og udforske livet - som kan sanse det der endnu ikke er konkretiseret og som kan se bagom det umiddelbart forstandsmæssige og stille spørgsmålstegn ved det gængse, det vedtagne - og dermed åbne op for ny indsigt. Er det ikke egenskaber som fandenivoldskhed, flid og ydmyghed, der er brug for og folk som vil arbejde særdeles engageret, fordi det giver mening- også i en større sammenhæng? Er det ikke kunstneren, krigeren og elskeren og de egenskaber de repræsenterer, der skal i spil?
Der er spørgsmål man bør stille, når man som samfund skal prioritere sin vej - ikke mindst i en krisetid. Udvikling og innovation er nøglebegreber som et lille land uden de store naturressourcer skal satse på. Det er der almindelig enighed om. Men hvilke egenskaber og drivkræfter der skal i spil, hvilke menneskelige energier, der får et samfund til at rykke sig? Det snakkes der ikke så meget om.  Der fokuseres ensidigt på økonomi og vækst i helt traditionel forstand. Det er "old school".
Men det er jo kunstneren, krigeren og elskeren i os alle sammen, der får ting til at ske - ikke regnedrengen. LEGO, Novo og Grundfos er ikke skabt af regnedrenge. Kaster vi vores lod deres skål og forventer, at de vil bidrage med det nødvendige - det der skal redde os, så bliver vi skuffede, for det kan de ikke.
Jeg påstår ikke, at kunsten som sådan kan frelse verden. Naturligvis ikke. Det er ikke det enkelte kunstværk på et museum eller i kantinen, der med et knips revolutionerer vores måde, at tænke på. Det er ikke den ophøjede kunstner i elysium, der med et enkelt genialt pennestrøg oplyser os alle og gør os til bedre mennesker. Begge dele er godt, men den grundlæggende egenskab, at vi tør sætte os selv i spil som mennesker og gøre det vi mener væsentligt, også selv om det ikke er målbart rationelt - det er her det rykker, det er i det spændingsfelt de afgørende udviklinger sker og de væsentlige nyskabelser fostres.  Og her har kunstneren i høj grad en rolle at spille.

Den hellige og u-hellige alliance
Der er desværre opstået en u-hellig alliance mellem videnskab og samfundsforvaltning og den er ikke givende for nogen af parterne. "Vidensgrundlag" og "evidens" er blevet hellige begreber i den politiske diskurs og bliver ofte misbrugt til at afmontere den visionære debat. Selv de tåbeligste beslutninger underbygges med videnskabelige data og undersøgelser, hvilket betyder, at den udviklende samfundsmæssige samtale går i stå. Den alliance er med til at udvikle en bureaukratisk, teoretisk kultur fremfor en aktiv og nysgerrig kultur baseret på engagement og læring. 

En "hellig" og givende alliance opstår derimod, når kunst og videnskab mødes på ligeværdige kår. Når den kunstneriske tilgang parres med den videnskabelige, når man tør prøve det intuitive og gå andre veje og så efterfølgende bearbejde det metodisk og videnskabeligt. Så er der chance for ny indsigt - og den alliance kan udvides til alle områder.

"Vi ved ikke hvad vi leder efter, men vi ved det, når vi har fundet det." sagde trompetisten Miles Davies engang til sin trommeslager, da de ledte efter et "riff" sammen- og sådan er det jo. Hvis man kun leder efter det, man i forvejen ved, så finder man også kun det man kender.  

Kunstnerisk Grundforskning                                                                                                             Kunstnerisk grundforskning eller fri kunstnerisk udfoldelse er starten på fødekæden. Det er her grundstenen for kunsten som bidragyder til vores fælles identitet som mennesker og samfund lægges.  Det er herfra kimen spirer, til det der senere manifesterer sig som nyskabende - ikke kun i snæver kunstnerisk forstand men i form af design, arkitektur, it, film, mode og nyskabende virksomhed på alle planer. Det er en væsentlig del af det danske råstof vi som land skal leve af i fremtiden.

Samfundet skal derfor ikke støtte kunsten for kunstens egen skyld, men fordi den er nødvendig for et udviklende samfund. For at fremme den forståelse, må det passive kunststøtte begreb omdefineres til aktiv samfundsinvestering og Statens Kunstfonds Arbejdslegater og andre frie kunstlegater bør kunne betragtes som egentlige forskningslegater.

Kunstnerens potentielle virkefelt
Kunsten skal ikke isoleres i sin egen lille verden, men bør i langt højere grad inddrages direkte og konsekvent i samfundet både i offentligt og privat regi. I vores fysiske rammer, i medier, i undervisningen, i teknologien osv. 

Det kræver for det første: Samfundsmæssig bevidsthed - at man erkender denne sammenhæng. 2. At kunstneren er klædt på til at byde ind med sin faglighed i nye sammenhænge - 3. At der åbnes praktisk mulighed for at det kan ske.

Det forudsætter en bevidst politik, der rækker ud over den traditionelle kunststøtte-form og giver kunsten et spillerum på tværs af fag, brancher og ressort.  

Kunstneren skal være villig til at flytte kunstbegrebet og sine kompetencer ind i nye sammenhænge - uden at give køb på integriteten. Flere kunstnere skal lære, at se mulighederne og være villige til at indgå i bredere samarbejder med andre faggrupper og lære de nødvendige forudsætninger. Det vil stille nye krav til de kunstfaglige uddannelser og efteruddannelsen af kunstnerne.

Hvis det kunstneriske arbejde skal integreres i vores omgivelser i forhold til bygge- og anlægsopgaver, må kunstneren samarbejde med arkitekter, håndværkere, ingeniører og andre rådgivere allerede fra idéfasen. For at nå dertil skal kunstneren være en naturlig del af rådgiverteamet og være klædt på til samarbejdet. For at tilskynde denne udvikling bør man fra offentlig side fremme selvvalgte samarbejder mellem kunstnere og andre fagpersoner i forhold til opgaver i offentligt regi f.eks. i forbindelse med den såkaldte 1 % regel om kunst i offentligt byggeri.

På lignende vis bør kunstneren inddrages, når der laves offentlige tryksager, når der skal formgives cykelstativer, designes inventar eller indrettes legepladser eller laves undervisningsmateriale. Eller gives indspark til dem der arbejder med det - og dem der forvalter det. Til medarbejderne og lederne. Til politiet og præsterne. Listen er lang.

Offentlig kunstformidling - løn til kunstneren
Kunstneren er helt afgørende i den kunstneriske formidling. Det glemmer man ofte, når man taler om offentlig kunstformidling.  Udover at kunstneren er årsagen til at der overhovedet er noget at formidle på offentlige kunstmuseer og i kunsthaller, så bidrager kunstneren i væsentligt omfang direkte med sin arbejdskraft i formidlingen. Det arbejde bliver bare sjældent honoreret.

De offentlige Kunstmuseer og Kunsthaller skal naturligvis være kunstnernes arbejdsplads - ligesom det er formidlernes og de skal naturligvis have overenskomstmæssige lønforhold svarende hertil, som en del af den almindelige drift. Det er ikke tilfældet og det er simpelthen helt urimeligt.

Alle uddannelser
Et væsentligt udgangspunkt i uddannelsessystemet må være kreativ nysgerrighed. Derfor bør kunstnerne inddrages i undervisningen på alle niveauer i samarbejde med pædagogiske fagfolk og andre undervisere. Det er der en oplagt mulighed for at implementere i den nye folkeskolereform. Den danske råstofmasse skal have indsigt i den intuitive og engagerende kunstneriske tilgang, så de tør sætte sig selv i spil og udfordre livet.

Kunstnerne skal bidrage med indspark til de kommende jurister og økonomer, til læger og videnskabsfolk - på handelsskoler, i Sosu-uddannelsen og de tekniske skoler. Kunstnerne kan som de eneste bidrage med autentisitet i forhold til den kunstneriske arbejdsproces og dens tilgang til livets mangfoldige udtryk og u-stillede spørgsmål. Og der er i den grad behov for at styrke og udvikle det sensitive, engagerede og innovative "drive" i alle fag. 

Der er nok at tage fat på.

Jan Balling - Formand for Danske Billedkunstnere