Kunstneren, Faget og Fremtiden

Oplæg til debat om kunstnerens placering i forhold til sit fag og til samfundetmed henblik på at udvikle og formulere en relevant politik for professionen.

Kunstuddannelsen
Kunstuddannelsen skal klæde kunstnerne på til faget - til fremtidens profession. Til at kunne agere professionelt i alle fagets facetter og begå sig ligeværdigt i de sammenhænge faget bør indgå i.
Det gælder både kunstnerisk og praktisk. Kunstnerisk i forhold til det skabende og fremvisende kunstarbejde både nationalt og internationalt - og praktisk i forhold til det udførende kunstarbejde og i samarbejdet med andre faggrupper ved opgaver af enhver art. I begge tilfælde har kunstneren brug for en kvalificeret erhvervsfaglig ballast.

En effektiv efteruddannelse bør målrettes mod at udbygge kunstnernes kompetencer til at indgå i relevante erhvervsmæssige sammenhænge.

Kunstnerisk Grundforskning
Kunstnerisk grundforskning eller fri kunstnerisk udfoldelse er starten på fødekæden og den grundlæggende forudsætning for alt kunstnerisk arbejde.
Det er her grundstenen for kunsten som bidragyder til vores fælles identitet som mennesker og samfund lægges.  Det er herfra kimen spirer, til det der senere manifesterer sig som nyskabende - ikke kun i snæver kunstnerisk forstand men også i form af design, arkitektur, it, film, mode, og i innovativ og nyskabende virksomhed på alle planer.
Det er en væsentlig del af det danske råstof vi som land skal leve af i fremtiden og det bør samfundet i bred forstand erkende. Det vil vi hjælpe det med.
 
Samfundet skal derfor ikke støtte kunsten for kunstens egen skyld, men fordi den er nødvendig for et udviklende samfund. For at fremme den forståelse, må det passive kunststøtte- begreb omdefineres til aktiv samfundsinvestering og Statens Kunstfonds Arbejdslegater og andre frie kunstlegater bør kunne betragtes som egentlige forskningslegater.
Kunstneriske opgaver 

Det er kunstens DNA at bidrage med nærvær, indhold, kvalitet og udvikling. Værdier vi som samfund skal bygge fremtiden på. Derfor bør kunsten i langt højere grad inddrages direkte og konsekvent i samfundet både i offentligt og privat regi. I vores fysiske rammer, i medier, i undervisningen, i teknologien osv. 
Det kræver:
1.     Samfundsmæssig bevidsthed - at man erkender denne sammenhæng.
2.     At kunstneren er klædt på til at byde ind med sin faglighed i nye sammenhænge og
3.     At der åbnes praktisk mulighed for at det kan ske.
 
Det forudsætter en bevidst politik, der rækker ud over den traditionelle kunststøtte-form og giver kunsten et spillerum på tværs af fag, brancher og ressort.

Kunstneren skal være villig til at flytte kunstbegrebet og sine kompetencer ind i nye sammenhænge - uden at give køb på integriteten.
Kunstneren skal lære, at se mulighederne og være villig til at indgå i bredere samarbejder med andre faggrupper og lære de nødvendige forudsætninger.
Hvis det kunstneriske arbejde skal integreres i vores omgivelser i forhold til bygge- og anlægsopgaver, mål kunstneren samarbejde med arkitekter, håndværkere, ingeniører og andre rådgivere allerede fra idéfasen. For at nå dertil skal kunstneren være en naturlig del af rådgiverteamet.
For at tilskynde denne udvikling bør man fra det offentliges side fremme selvvalgte samarbejder mellem kunstnere og andre fagpersoner i forhold til opgaver i offentligt regi. F.eks. i forbindelse med den såkaldte 1 % regel om kunst i offentligt byggeri.
På lignende vis bør kunstneren inddrages, når der laves offentlige tryksager, når der skal formgives cykelstativer, designes inventar eller indrettes legepladser eller laves undervisningsmateriale. Eller give indspark til dem der arbejder med det - og dem der forvalter det. Til medarbejderne og lederne. Til politiet og præsterne. Listen er lang.

Formidling
Kunstneren er helt afgørende i den kunstneriske formidling. Det glemmer man ofte, når man taler om offentlig kunstformidling.  Udover at kunstneren er selve årsagen til at der overhovedet er noget at formidle på offentlige kunstmuseer og i kunsthaller, så bidrager kunstneren i væsentligt omfang direkte med sin arbejdskraft i formidlingen. Det arbejde bliver bare sjældent honoreret.
 De offentlige Kunstmuseer og Kunsthaller skal naturligvis være kunstnernes arbejdsplads - ligesom det er formidlernes og de skal naturligvis have overenskomstmæssige lønforhold, der svarer hertil. Det forudsætter, at kunstnerne står sammen og kræver det og det vil vi gøre hvad vi kan for at bidrage til.

Undervisning
 Kunsten og den kreative nysgerrighed bør være et væsentligt element i uddannelsessystemet. Derfor skal kunstnerne ind i undervisningen på alle niveauer - i samarbejde med pædagogiske fagfolk og andre undervisere.   Den danske råstofmasse skal have indsigt i den intuitive og engagerende kunstneriske tilgang, så de tør sætte sig selv i spil og udfordre og udforske livet - sanse det der endnu ikke er konkretiseret og se bagom det umiddelbart forstandsmæssige - stille spørgsmålstegn ved det gængse, det vedtagne - og dermed åbne op for ny indsigt.

 Kunstnerne kan som de eneste bidrage med autentisitet i forhold til den kunstneriske arbejdsproces og dens tilgang til livets mangfoldige udtryk og u-stillede spørgsmål.

Kunstnerne skal bidrage med indspark til de kommende jurister og økonomer - til læger og videnskabsfolk - på handelsskoler, i Sosu-uddannelsen og de tekniske skoler. Der er i den grad behov for at styrke og udvikle det sensitive og innovative drive i alle fag.  
LEGO, Novo og Grundfos blev ikke skabt af regnedrenge og stive bureaukrater.
Det skal vi fortælle politikerne.