Lov om Statens Kunstfond og Lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning

Til Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K

2. november 2012

Høringssvar på forslag til:
"Lov om Statens Kunstfond" og "Lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning"

Den nye Struktur
Den overordnede struktur med et 2-strenget system under samme hat er fornuftig.

Bestyrelsen
Bestyrelsen bliver fremover snævert faglig i forhold til bredden i det nuværende Kunstråd. Da det er helt afgørende for kunststøtten, at den har samfundsmæssige forankring og nyder politisk forståelse, ser vi her en risiko for marginalisering af kunststøtten. Muligheden for en bredere samfundsmæssig rekruttering til bestyrelsen kunne modvirke denne risiko.

 

Repræsentantskabet
Det er helt afgørende, at Danske Billedkunstneres Fagforening bliver repræsenteret i det nye repræsentantskab. DBF definerer billedkunsten som profession og som fag og har igennem 30 år organiseret uddannede billedkunstnere og arbejder ikke mindst for dimittendernes rettigheder. DBF organiserer i dag ca. 500 professionelle kunstnere.

 

Projektstøtteudvalget
Det billedkunstneriske projektstøtteudvalg skal fremover løfte arbejdsopgaverne fra både det nuværende Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg. Af hensyn til arbejdsbyrden bør udvalget bestå af 7 medlemmer i stedet for 5 som foreslået.

Det tværgående og de frie midler
Vi finder det meget positivt, at beskrivelsen af Kunstfondens virkeområde understreger, at den også omfatter tværgående og nye kunstformer.

At bestyrelsen kan anvende op til 10% af bevillingerne til formålet er fint. At det alene kan ske som en omdisponering betyder dog, at det sker på bekostning af de enkelte fagudvalgs råderum. Det risikerer at virke dæmpende for et tværgående samarbejde. Vi ser en risiko for en uheldig fordelingskamp de enkelte fagudvalg imellem, der jo er ligeligt repræsenteret i bestyrelsen.   

At Kunstrådets frie midler anvendes til at styrke arkitektur, kunsthåndværk og design er i denne sammenhæng uheldigt.

De frie midler bør for alt i verden holdes frie, så der er et ubetinget råderum til nye tiltag og særlige initiativer, der ikke er sat på formel endnu. Det er herfra fornyelsen kommer.

Film-og videokunst
Vi havde gerne set, at Film var kommet med i den nye struktur. Mange billedkunstneriske projekter har i dag mere tilfælles med filmproduktion end med andre kunstarter. Kunstnere, der arbejder med videoproduktion falder i dag ofte ned mellem to stole. Hører projektet til under Filminstituttet eller under Kunstrådet?

Problemet er, at det grundlæggende er relativt bekosteligt at producere videofilm, hvis det skal ske professionelt. Det kræver løn til teknikere og medvirkende og det har man ikke samme forståelse eller tradition for i Kunstrådet, hvor man opererer med betydeligt mindre støttebeløb end man gør i Filminstituttet. Der kan man til gengæld ikke rigtig kan finde plads til andre end egentlige filmkunstnere. Det er beklageligt

Hædersydelser
I vores høringssvar til Kunsstøtteudvalgets rapport vedr. Livsvarige ydelser anbefalede vi at:

Ud fra betragtningen om at kunstbevillingerne ikke skal anvendes til sociale foranstaltninger, bør de livsvarige ydelser enten tildeles alene som hædersbevisning for kunstnerens virke og dermed udbetales uden modregning i indtægt på linje med andre hæderslegater - eller de bør udfases til fordel for en rimelig betaling for den del af det kunstneriske arbejde, der i dag ikke honoreres rimeligt. En omlægning fra passiv støtteforanstaltning til betaling for udført arbejde eller som kunstneriske grundforskningslegater vil givetvis også vinde større tilslutning i befolkningen.

Vi anbefaler, at man sætter ydelsen op som foreslået og over en årrække begynder en udfasning og omlægning til kunstnerisk grundforskning.

Desværre er det ikke det, der lægges op til i forslaget. Her er alene tale om en kosmetisk navneændring, samtidig med at indtægtsreguleringen skærpes og ydelsen spredes tyndere ud på flere fagområder. Det er tale om en udvanding, der især går ud over billedkunstnere og ikke en dynamisk omlægning. Det beklager vi.     

Lov om Billedkunst og kunstnerisk formgivning

Ligestilling eller?
At arkitektur, kunsthåndværk og design kommer ind i en ny lov sammen med billedkunst giver god mening overordnet set. Vi anerkender, at der er tale om kunstneriske aspekter i såvel arkitektur som kunsthåndværk og design. Ligesom der er arkitektoniske og designmæssige aspekter i billedkunsten. Billedkunsten er i dag et fag med overlap til mange fag og kunstarter bl.a. disse. Det er positivt og den iboende synergi fagene imellem bør dyrkes, men det forudsætter, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde.

Man ønsker angiveligt at skabe øget ligestilling i kunststøttesystemet mellem arkitektur, kunsthåndværk og design og de øvrige kunstformer.

I så fald burde man også skabe ligestilling i forhold til Dansk Arkitektur Center og Dansk Design Center, som holdes uden for den nye struktur. Det kunne være både relevant og interessant for en del billedkunstnere at kunne benytte disse muligheder.

At man ønsker at styrke arkitektur, kunsthåndværk og design er fint, men det må ske ved at tilføre nye midler. Når det som foreslået sker på bekostning af de nuværende Kunstråds frie midler er det en de facto forringelse af den samlede kunststøtte. Det er beklageligt.

Kunstnernes løn- og vederlag
§2 omtaler at Statens Kunstfond kan yde støtte til bl.a. billedkunstnere, kunstnerisk produktion, udstilling og formidling.

I bemærkningerne hertil nævnes at:

 "Kunstnerens honorar anses som en del af den billedkunstneriske produktion" - Det samme nævnes for udgifterne til udstillingsvirksomhed.

I forhold til arbejdslegater og stipendier ligger det implicit, at kunstnerens løn er en del af beløbet.

I den sammenhæng er det helt afgørende for de kunstnere, der har deres virke og produktion i kollektiv selskabsform, at bevillingerne kan tildeles selskabet, da det er her de aflønnes. Den mulighed bør sikres i retningslinjerne for alle bevillingstyper. I modsat fald risikerer disse kunstnerne at blive urimelig stillet i forhold til bl.a. skatte- og arbejdsmarkedslovgivning.

 

I §6. vedr. udstillingsvederlag nævnes at:

"Kulturministeren fastsætter nærmere regler herfor, herunder størrelsen af vederlaget".

Eftersom udstillingsvederlag er en del af kunstnernes indtægtsgrundlag bør fastsættelse heraf ske efter forhandling med kunstnernes faglige foreninger herunder Danske Billedkunstneres Fagforening. I øvrigt er det påkrævet, at hele aftale- og aflønningsforholdet omkring kunstnernes udstillingsarbejde på de statsstøttede museer og udstillingssteder bliver overenskomstdækket med henblik på at sikre kunstnerne sikres rimelige løn- og aftale vilkår. Det er ikke tilfældet i dag. Et krav herom bør indføres i statens aftalegrundlag med de statsstøttede museer og udstillingssteder.

Statens Kunstfonds rolle som rådgiver ved udsmykning af statsligt byggeri.
Den såkaldte 1.5 % regel er en særdeles god bestemmelse, der har til formål, at sikre at der afsættes midler til kunstnerisk udsmykning i statens byggeri. Det er væsentligt at den dimension udvikles som en naturlig del af byggeprocessen. Det skal naturligvis ske kvalificeret og det er tillagt Statens Kunstfond at sikre det.

En uheldig effekt ved at SK i praksis altid udpeger kunstneren til statslige udsmykningsopgaver er, at det ikke skaber grobund for at udvikle kvalificerede samarbejder mellem billedkunstnere og arkitekter i hverdagen. For at skabe et udviklende miljø hvor kunst og arkitektur grundlæggende tænkes sammen, skal der etableres kontinuerlige samarbejder mellem arkitekt og billedkunstner. En sådan udvikling kræver, at der er udsigt til at samarbejdet realiseres og det er ikke tilfældet, når SK de facto kommer med kunstneren.

Vi så gerne, at det i bemærkninger til loven fremgår, at en udvikling hen mod selvvalgte samarbejder mellem arkitekter og kunstnere skal fremmes.