Ny aftale om minimumshonorarer for kunstnernes arbejde med udstillinger på museer og kunsthaller i Danmark

Kunstnerorganisationerne, Billedkunstnernes Forbund (BKF), Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) og Kunstnernes Fagforening (KUFA) samt Organisationen af Danske Museer (ODM) har revideret den nuværende aftale om anbefalede minimumshonorarer for kunstnernes udstillinger i Danmark. Som noget nyt er Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD) også kommet med i aftalen.

Den nye aftale, som træder i kraft den 1. august 2023, indeholder et betydeligt løft af de mindste honorarer, mens de største honorarer i vid udstrækning videreføres. I institutioner med mere end 100.000 årlige besøgende anbefales der forhandling af kunstnerhonorarer uden fastsatte minimumshonorarer.

Aftalen om minimumshonorarer omfatter kunstnernes arbejde med at forberede og etablere en udstilling, såsom klargøring af kunstværker, installering, nedtagning, møder og pressearbejde samt betaling for den værdi, som kunstværket og kunstneren tilfører en udstilling. Kunstnerhonoraret dækker ikke kunstnerens udgifter til produktion af nye kunstværker eller betaling for udlån og visning af kunstværket.

Billedkunstnernes Forbunds (BKF) forperson, Marie Thams, glæder sig over den indgåede aftale og udtaler:

"Vi er rigtig glade for, at hele billedkunstfeltet står sammen om den nye aftale. Honoraraftalen betyder, at kunstnerne sikres en minimumsbetaling. Gennem forhandling er det dog stadig op til den enkelte kunstner at sikre sig en fair betaling, som afspejler arbejdet med en udstilling. Vi ved, at den nuværende aftale har haft stor indvirkning på betaling af udstillingshonorar, og nu skal vi have de sidste udstillingssteder med i ordningen."

Forperson Signe Klejs fra Kunstnernes Fagforening (KUFA) siger:

"Det er glædeligt, at kunsthallerne er kommet med i minimumshonoraraftalen, hvor alle parter tydeligvis er enige om honorarer til udstillende kunstnere. Herved anerkendes den konkrete værdi af kunstnernes arbejde som indholdsskabere – et vigtigt skridt imod et mere reguleret arbejdsmarked for billedkunstnere. Vi håber, at aftalen vil blive benyttet bredt, som det den er; et udgangspunkt for forhandling."

Forpersonerne Michala Paludan og Scott William Raby fra Organisationen for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) siger:

"I UKK er vi glade for, at kunsthallerne nu også er med i den nye opdaterede aftale om minimumshonorarer. Dette er et stort skridt i retning af at sikre, at kunstnerne får fair betaling for deres arbejde, og det bidrager til økonomisk bæredygtighed i sektoren. Vi håber, at mange andre også vil bruge aftalen fremover."

Museumsdirektør Lisbeth Lund fra Organisationen Danske Museer (ODM) siger:

"Vi er glade for, at vi med aftalen i hus fortsat kan medvirke til at sikre ordentlige vilkår og økonomi for landets kunstnere - og at kunsthallerne er kommet med. Ikke mindst fordi vi ved, at den eksisterende aftale, selvom der er tale om anbefalinger, i vidt omfang har været brugt. Aftalen her betyder også, at de laveste minimumshonorarer reguleres, og så skal vi huske, at der er tale om minimumssatser. Kunstnerne kan og bør selvfølgelig også forhandle deres vilkår, men med aftalen lægger vi en fornuftig bund."

Forperson Helene Nyborg Bay fra Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD) siger:

"Kunsthallerne er utrolig glade for at være med i denne aftale, da vi arbejder utroligt tæt sammen med billedkunstnere omkring produktionen af værker og udstillinger. Denne aftale gør dette arbejde lettere for både kunstnere og institutioner. Selvom kunsthallerne har tradition for at betale kunstnere honorarer, er det først nu, at vi har kunnet stå samlet bag en honoraraftale, hvilket er et stort skridt i den rigtige retning."

Af Signe Klejs, forperson for KUFA

Kunsten skal ud i hele landet og alle borgere skal i kontakt med kunsten - sådan har den politiske agenda lydt de seneste år. Det er en vigtig agenda, som KUFA bakker op om, da kunstens udbredelse har store gevinster for alle dele af samfundet.
For at løfte den ambition, skal der være en national balance i kunstens epicentre, bl.a. for at flere samfundsgrupper får en stemme i kunsten. Denne fødekæde starter ved kunstakademierne, og her begynder problemet.

Rektor for det Jyske Kunstakademi Søren Taaning har skrevet en kronik i Jyllandsposten om problematikken, og rektor for Det Fynske Kunstakademi Kristine Kern bakker op. “Det er tydeligt, at Det Kongelige Kunstakademi økonomisk set har langt større muskler. Hos os er alle undervisere eksempelvis ansat på deltid. De få ressourcer er medvirkende til, at flere af vores studerende søger mod København,” siger hun til Altinget.

Det Kongelige Danske Kunstakademi er, som det eneste, fuldfinansieret af statsmidler. Det Jyske og Det Fynske Kunstakademi er selvejende institutioner, og hvor førstnævnte modtager 47,9 mio. i statsstøtte om året, får de andre til sammenligning 1 og 1,4 mio., der sammen med kommunale tilskud, på 3,4 og 4,8 mio. udgør de årlige budgetter for de regionale akademier. Det betyder unægteligt kolossale forskelle i mulighederne for at drive en videregående uddannelse, hvor de studerende gerne skal have adgang til værksteder, atelier og udstillingsrum.
Desuden er det statslige tilskud er ikke reguleret siden 2009, hvilket reelt betyder en udhulning af akademierne udenfor København.

Når politikerne anfægter at kunsten samles i og omkring København, har de selv skabt de forhold de kritiserer. Udflytningsdagsordenen skulle netop styrke akademierne og de miljøer der opstår omkring dem - i stedet for en gradvis udfasning ved manglende regulering i støtte.
Der skal politisk handling bag ordene nu, så vilkårerne omkring kunsten styrkes i hele landet. Vigtigt at nævne er, midlerne skal ikke komme fra Det Kongelige Danske Kunstakademis tilskud, da de i forvejen har været underlagt besparelser de seneste år, men bør prioriteres sammen med det øvrige løft på kulturområdet.

Rektorerne mener, at staten som minimum bør hæve tilskuddene til akademierne, så de svarer til den kommunale støtte. Det vil give et hårdt tiltrængt løft.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE14980971/kunst-er-ikke-kun-noget-for-koebenhavnere/

https://www.altinget.dk/kultur/artikel/rektorer-advarer-om-udvanding-af-kunstmiljoeer-uden-for-hovedstaden

De mange medlemmer der mødte op, deltog veloplagte til Landsmødet 2022, der blev afholdt lørdag d. 23 april på Hotel Lautrup Park, Ballerup.

Ved Landsmødet, der kunne markere DBFs nylige 40 års jubilæum, blev der både sat fokus på hvordan billedkunstnere begyndte at organisere sig med etableringen af DBF, og hvordan fagforening og det kunstneriske fag står i dag, men især blev der set til fremtiden. Landsmødet startede ud med at forsamlingen så den korte film om DBFs begyndelse, der blev produceret i forbindelse med 40 års jubilæet. Se eller gense de tre korte film i serien DBF fejrer 40 år her. I løbet af dagen var der i høj grad fokus på bestyrelsens og medlemmernes ønsker for DBFs fremtid og udvikling. 
 

Årsberetning og levende debat

I sin årsberetning lagde forperson Signe Klejs vægt på vigtigheden af at styrke det kunstneriske fags position i samfundet, og arbejdet i DBF for at forbedre kunstnernes arbejdsbetingelser og økonomiske vilkår. Hun pegede på kunstnernes mulighed for at organisere sig i fællesskab, som et vigtigt led i den fremtidige udvikling for at fremme kunsten og kunstnernes arbejdsforhold. 
 

På baggrund af årsberetningen blev der lagt op til debat blandt deltagerne. De blev fordelt i grupper, hvor der opstod livlige debatter ud fra spørgsmålet: Hvilke fokuspunkter skal DBF have de næste to år?

Efterfølgende var der en fælles opsamling på gruppedebatten, og her stod det klart at der var bred enighed blandt deltagerne om ønskerne for DBFs fremtid og udvikling. Særligt to fokuspunkter gik igen på tværs af grupperne; rekruttering af flere medlemmer og det faglige fællesskab. 

Som led i udviklingen af DBF fremover, ser deltagerne ved Landsmødet og bestyrelsen gerne at foreningens medlemstal vokser. De bedste ambassadører for DBF er medlemmerne selv, der kan udbrede den gode fortælling om fagforeningen og KKArt og det fællesskab man bliver en del af. Derudover er der et ønske om at gøre en indsats for rekruttering af flere medlemmer, herunder især med fokus på de nyuddannede. Her ville det  være oplagt at se på formidlingen og synliggørelsen af DBF, for eksempel ved at  øge aktiviteten på de sociale medier og tage ud på det kunstneriske uddannelser, for at gøre de studerende opmærksomme på DBF og det faglige fællesskab de bliver en del af efter deres tid på akademierne.

Det faglige fællesskab var også noget deltagerne fremhævede ved Landsmødet. Der var stor opbakning til de kursusudbud der har været i DBF, og et ønske om at fortsætte og udvikle de workshops og kurser der arrangeres gennem DBF, hvor man mødes med kollegerne om kunsten og den faglige debat. Der blev fremsat et ønske om, at afholde et større arrangement med workshops hvert andet år - alternerende med Landsmødet. Der blev ved Landsmødet nedsat en gruppe, der er interesseret i at være tovholdere på at planlægge dette arrangement for 2023.
 

Et stærkt økonomisk fundament 

Deltagerne blev også budt på en præsentation af regnskabet for Danske Billedkunstneres Fagforening & KKArt, Kunstnernes Kooperative ApS ved revisor Louise Jessen fra Ernest & Young, som kunne fortælle at begge firmaer har styr på soliditeten og er meget likvide.

Det solide økonomiske fundament er med til at understøtte ønskerne for den fremtidige udvikling, såsom rekruttering af flere medlemmer og afholdelse af kurser. 
 

Fest og fællesskab

Ved Landsmødet viste der sig også det fællesskab man melder sig ind i som medlem af DBF. Der opstod livlig snak i pauserne, og der var høj stemning blandt deltagerne hele dagen. Forsamlingen deltog engageret i underholdningen ved Hans Fagt, hvor alle deltagere fik en tromme i hånden og fandt en fælles rytme. 

Man kunne mærke glæden ved det kollegiale selskab, og Landsmødet sluttede af med en festlig aften, der bød på en god middag, masser af snak, livemusik og dans.
 

Bestyrelsens sammensætning efter Landsmødet

Bestyrelsen består nu af: Forperson Signe Klejs, Bent Hedeby Sørensen, Jens Louis Valeur-Jaques, Annette Falk Lund og Misja Thirslund Krenchel. 

Suppleanterne til den udvidede bestyrelse er: Rosa Marie Frang, Heidi Hove, Carsten Crone Caroc, Hanne Skjold Knudsen, Nicolai Risbjerg og Janne Malmros.

Lørdag d. 23. april afholder DBF Landsmøde på Hotel Lautrup i Ballerup. Landsmødet har tidligere været afholdt i Middelfart, og vi håber ved at flytte Landsmødet rundt geografisk, at rykke tættere på vores medlemmer, og at flere dermed får mulighed for at deltage.

I år har vi som noget særligt mulighed for ved samme anledning at fejre DBF’s 40 års jubilæum. I forbindelse med jubilæet er der blevet produceret tre korte film, som du kan se på vores hjemmeside: https://danskebilledkunstnere.dk/aktuelt/dbf-fejrer-40-ars-jubilaeum 

På dagen kommer vi omkring både det fagpolitiske og det formelle, og vil undervejs have fokus på det faglige fællesskab.

På gensyn til et godt møde, hyggeligt samvær og en god debat!

VEND RYGGEN TIL MYTEN
Af kunstner Signe Klejs - forperson for Danske Billedkunstneres Fagforening
 

Vi er nødt til at tale om kunstnernes ringe økonomiske vilkår.
Jens Haaning opfordrer os til at tage pengene og løbe - for der er ingen acceptabel økonomi i billedkunstens verden. Den der er, hører ikke til i et moderne samfund med en rimelig selvforståelse, men virker snarere som en kliché fra det vilde vesten. I organisationen bliver vi hver dag konfronteret med den holdning at kunstnere vel arbejder gratis – og uden kontrakt.
For at ændre omverdenens syn på kunstens arbejdsbetingelser, skal kunstnere og organisationer handle i fællesskab. Præcis ligesom landets nu velorganiserede faggrupper, tidligere har gjort. Kunstnerne skal sige nej til urimelige arbejdsforhold og organisationerne skal stå på mål for en forandring i fællesskab.

MYTEN

Hvad forhindrer os i at handle i fællesskab?
Vi må starte med at se på kunstnermyten, som synes at spænde ben for en fælles bevægelse. Myten handler bl.a. om at kunstneren arbejder alene og hyldes alene, med sit særlige talent og sin guddommelige inspiration. Kunst er resultatet af åndelig anstrengelse - frigjort af overvejelser om næste måneds udgifter. Men myten er bekvem for alle andre end kunstnerne selv - for med den som argumentation, bør økonomi ikke fylde noget i en kunstnerisk praksis. Som Anders Lund Madsen siger det i DR2 Debatten 21/8 2021 efter den første Corona-nedlukning; Du er ikke kunstner hvis du tænker på næste termin. De store kunstnere skal nok klare den, så lad resten falde fra.
Dette synspunkt er vi i DBF ikke enige i. Kunst skal ud til alle i hele landet og vi har derfor brug for langt flere kunstnere, end de 9%, der opnår en årsløn på 400.000,- kr. eller derover – og dermed ikke behøver at bekymre sig om penge. Til sammenligning har 17% af kunstnerne en årsindkomst på mindre end 100.000 kr., og ca. halvdelen har en samlet indkomst under 200.000 kr. før skat. (I følge rapporten: ”Kunstens økonomiske råderum” af Trine Bille fra 2018) Det skyldes ikke, at de er dårlige kunstnere, men er et udtryk for den økonomiske ubalance i kunstlivet.

Kunstnermyten holder kunstneren fast i rollen som ulønnet og uorganiseret, og forhindrer den udvikling vi higer efter.

KUNSTEN OG KUNSTNERNE

Ærligt talt, så skal der tjenes penge.
Hvis ikke på kunsten, så skal kunstneren tjene dem andetsteds. Konsekvensen er, at mange kunstneres praksis drives som en deltids-hobbyvirksomhed - og ikke som fuldtidsbeskæftigelse. Når en kunstner kun bruger overskudstid til sin kunst, hvordan skal det samlede kunstfeltet så udfolde sit potentiale og løsrive sig fra hobby-stigmaet?

Kunstbranchen skiller sig ud ved at aflønne alle i feltet undtagen kunstnerne, dem der skaber den konkrete værdi. Ulønnet kunstnerisk arbejde ekskluderer en stor gruppe af kunstnerstanden fra at drive kunstnerisk erhverv, nemlig kunstnere med økonomisk ansvar, f.eks. for en familie. De vil være nødt til at finde andre indtægtskilder.
Så lad os efterlade den bedagede kunstnermyte her, og lad os styrke fortællingen om kunsten som et væsentligt erhverv i Danmark. Åndelig dannelse i form af professionelt udført kunst, skal ud til borgere i hele landet for at give oplevelser og styrke trivsel, fællesskaber og tolerance.

At skabe kunst er et arbejde, så lad os forholde os til, hvordan vi professionaliserer det kunstneriske virke ved at frigøre tid til fordybelse.

ORGANISATIONEN

Vi i DBF mener, at man skal organisere sig - både i faglige organisationer og i arbejdsfællesskaber, fordi det kan styrke den enkelte kunstners position at være en del af et fællesskab. Vi arbejder målrettet på at styrke kunstnernes arbejdssammenhænge, ændre uhensigtsmæssige arbejdskulturer, skabe dialog med det politiske system, og etablere samarbejder mellem interessenter, der er relevante for at udvikle og styrke feltet.

UDSTILLINGSSTEDERNE

I 2020 landede BKF, DBF og UKK en minimumshonoraraftale sammen med ODM - Organisationen Danske Museer — som den første aftale nogensinde af den art.
Det er dog kun en anbefaling og desværre er det kun museerne det anbefales til, for kunsthallerne kunne ikke gå med i aftalen. Her leverer kunstnerne ofte værker, som de selv betaler for - og udstiller uden honorar.

Først når alle kunstnere siger nej tak til at udstille gratis, må udstillingsstederne håndtere det og tilpasse sig til kunstnernes krav - i stedet for omvendt.

Kunstnerne må - sammen med organisationerne – altså sige nej tak til at producere gratis indhold, og fortælle dem der ikke ved det, at der er en minimumsaftale man bør forholde sig til.
Man kan starte ved at indskærpe overfor de udstillingssteder, der modtager statsstøtte, at kunstnere skal have honorar for at skabe indhold. Staten bør ikke støtte op om professionelt arbejde uden honorering.
Og bare for en ordens skyld; visningsvederlag, der udbetales af Statens Kunstfond, er ikke et honorar for at skabe indhold, men en kompensation for at værket er optaget i udstillingsperioden.

Kunstnerne må også kræve udarbejdelse af kontrakter, hvor igennem kunstneren sikres en ordentlig arbejdsaftale med klare beskrivelser af arbejdsfordeling, produktionsforhold og datoer for rateudbetaling mv. Mange udstillingssteder er heldigvis med på det her, men vi er ikke i mål endnu. Skuden er først vendt, når udstillingsstedet ikke kan få en eneste kunstner til at udstille gratis, uden kontrakt.
 

FÆLLESSKABER

I DBF har vi med KKArt, et velfungerende eksempel på et produktionsselskab, man som kunstner kan blive en del af. KKArt organiserer omkring 300 kunstnere, som fokuserer på at skabe kunst, mens kontorets administrative personale tager sig af administration i forbindelse med kunstproduktion, udstilling og formidling. Der ydes bistand ved indgåelse af kontrakter. Der er styr på forsikring og man bliver ansat som lønmodtager, med en lønmodtagers ret til feriepenge, dagpenge og barsel, til at løse kunstneriske opgaver. KKArt tager den økonomiske risiko ved produktion og udstilling, men blander sig ikke i kunstneriske spørgsmål. Kunstnerne arbejder under overenskomst, og er derved grundlæggende i en styrket arbejdsmæssig position, for der er nogen der har deres ryg. Ingen kunstner i KKArt savner myten, men lægger med glæde den administrative del af arbejdet i KKArts regi og fordyber sig i værkproduktionen.

DBF er en faglig organisation med 40 år på bagen, der repræsenterer danske billedkunstnere. DBF ejer KKArt, et non-profit kunstnerdrevet kooperativt produktionsselskab. DBF bygger på en solidarisk tankegang, og vil som fagforening skabe bedre vilkår, overenskomster og rimelige arbejdsforhold for landets kunstnere.

Det er med stolthed og glæde at DBF - Danske Billedkunstneres Fagforening - i år kan fejre 40 års jubilæum!

I slutningen af 1981 startede DBF som en reaktion på de mangelfulde arbejdsvilkår for billedkunstnere. Kunst var et kald og man fik ikke løn for sit arbejde, der var ingen faglige rettigheder og ophavsretslige midler kunne man se langt efter.
På den baggrund etablerede DBF også den kunstnerdrevne, non-profit, kooperative produktionsvirksomhed KKArt. Her har kunstnerne det kunstneriske ansvar i en værkproduktion, og virksomheden tager det økonomiske og juridiske ansvar. I KKArt producerer kunstnere under ordnede forhold; med overenskomst, juridisk bistand og rettigheder som andre lønarbejdere.

I dag organiserer DBF omkring 300 professionelle kunstnere, og står stærkt som en landsdækkende organisation.
DBF arbejder sammen med andre organisationer på målrettet at styrke og udvide kunstnernes arbejdsmarked, så de ressourcer kunstnerne byder ind med, kommer flest mulige til gavn i samfundet.

For mere information, kontakt forperson Signe Klejs på signeklejs@danskebilledkunstnere.dk.

DBF udgiver 3 korte film i forbindelse med sit 40 års jubilæum i 2021.

I begyndelsen af året skete en ændring i afskrivningsloven, der gør at virksomheder nu har mulighed for at afskrive større kunstkøb end tidligere.

Den nye lovgivning gør det muligt for virksomheder at afskrive kunstkøb på op til 30.700 kr., hvilket er over det dobbelte af det tidligere beløb. Skattefordelen er til gavn for kunstnere såvel som erhvervslivet, da det nu er endnu mere attraktivt at erhverve kunst til udsmykning af virksomheder. Opdateringen af afskrivningsloven gør det dermed også lettere for kunstnere at sælge værker til virksomheder. 

Afskrivningsloven omfatter køb af originale kunstværker; både værker der hænges eller stilles op og kunstnerisk udsmykning der er indføjet i en bygning. 

Typer af kunst inkluderet

Lovgivningen er gældende for originale billedkunstneriske værker. Der skelnes mellem kunstværker, der hænges eller stilles op og kunstværker, der er en del af en bygning.

Originale kunstværker

Med originale kunstværker der kan hænges eller stilles op menes der malerier, skulpturer, grafik, fotografisk kunst, installationskunst og lignende. 

Særskilt for grafiske og fotografiske værker gælder det, at de er nummererede og signeret af kunstneren, samt fremstillet i et begrænset oplag. Reglerne omfatter ikke reproduktioner.

Kunstværket skal være et førstegangskøb og skal købes direkte af kunstneren eller af et galleri, der har kunstværket i kommission.

Kunstnerisk udsmykning indføjet i en bygning

Kunstnerisk udsmykning kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med op til 4 pct. årligt, med betingelsen at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Afskrivningen er ikke afhængig af at den kunstneriske udsmykning er er udført i tilknytning til opførelse eller ombygning af en ejendom, da tidspunktet er uden betydning.

Afskrivningsloven kan anvendes til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, og afskrivning kan ikke benyttes ved udsmykning af en- og tofamiliehuse. Hvis der er tale om en kombineret erhvervs- og boligejendom, gælder afskrivningsadgangen kan for udsmykning af erhvervsdelen.

Gældende for begge typer af kunst, kan afskrivningsretten ikke benyttes til køb af værker, hvor virksomhedens ejer er i familie med eller på anden måde nærtstående til kunstneren.

En oversigt over reglerne for afskrivningsloven af kunstkøb, kan ses i denne publikation fra revisionsaktieselskabet BDO.

Den er skrevet kort forud for opdateringen af afskrivningsloven, men giver stadig en fin oversigt over de generelle regler for afskrivning af kunstkøb i virksomheder.

Køb af kunstværker er omfattet af Afskrivningsloven §§ 44 A og 44 B.

Satser og beløbsgrænser hos Skatteministeriet.

_{Foto: Malle Madsen.}

Danske Billedkunstneres Fagforening går nye veje i det faglige arbejde. Det er ganske let at se udfordringerne ved at være en fagpolitisk aktør på kunstens område, men mulighederne, for at vælge uortodokse og progressive metoder til at opnå lydhørhed for fagets udfordringer, burde være lige så indlysende. 

Derfor har DBF's Ophavsretsfond nu valgt at tildele sit første produktionslegat til en person, der, gennem sin kunstneriske praksis, har sat effektivt fokus på danske kunstneres arbejdsvilkår. 

Rosa Marie Frang modtager legatet for at italesætte kunstnernes helt særlige faglige udfordringer på en aktuel og udogmatisk måde, som vanskeligt opnås gennem det almindelige fagpolitiske arbejde og faglige organisationers normale strategier.

Gennem Rosa Marie Frangs modige åbenhed om hendes egne udfordringer og overvejelser i kunstkarrieren, koblet til en grundig research, har hun skabt et originalt, humoristisk og tænksomt mix af podcast og performance. Her behandles så komplekse emner som kunststøtte, kommercialisme, armslængde og nepotisme, – magtforhold, #metoo og kvalitetskriterier i kunsten og meget mere, på en let, men ikke overfladisk måde – med satirisk bid og afvæbnende selvironi.

Legatet på 50.000 kr. gives til produktion af anden sæson af podcasten Rosas Reality Radio, med håbet om at dette værk må komme endnu bredere ud og erodere grundlaget for utidssvarende myter om kunstens og kunstnerens betingelser. Midlerne til legatet kommer fra DBF's del af Visdas ophavsretsmidler.

Om legatet udtaler Rosa Marie Frang: 

"Efter udgivelsen af første sæson af det radiodokumentariske realitylydværk Rosas Reality Radio har jeg med den ufattelige store mængde reaktioner på værket, erfaret at jeg ikke står alene med den afgrundsdybe oplevelse af at være både usynlig og ikke respekteret som uddannet billedkunstner i Danmark. Kulturministeriet ligger længst ned i hierarkiet på Christiansborg og dernæst ligger billedkunsten nederst i det kunstfaglige hierarki. Der mangler respekt for kunsten. 

Stress er som Round-Up sprøjtegift for al godt kunstnerisk arbejde  – det er kemisk krigsførelse, som kun lader de heldige få med ekstra tyk hud og særlige privilegier overleve, og ikke dem med det største talent. Netop derfor er jeg glad for at få økonomisk støtte til at realisere sæson to af Rosas Reality Radio."

Rosas Reality Radio er siden sin udgivelse i juni 2020 derudover blevet præmieret med et af Danmarks største hæderslegater, Niels Wessel Bagges hæderslegat. Værket er kåret af Prix Radio, Danmarks officielle mediepris, som Årets Nyskabelse og nomineret som Årets Radiopersonlighed. Værket har modtaget Center for Podcastings pris som Årets Eksperiment, Kunstkritikerprisen for Årets kunstbegivenhed og er af Dagbladet Information blevet kåret som Årets klassekamps værk.

Behandlingsudvalget fra Danske Billedkunstneres Fagforenings ophavsretsfonds bestyrelse har nu afsluttet sit arbejde med uddelingen af Kick-startslegatet.

Udvalget har taget en beslutning om at støtte meget bredt, og har - efter en vurdering af det aktuelle situation - fundet flere midler, så puljen er forhøjet med ca. 300.000 kr. Det står klart at især kunstnerne er blevet hårdt ramt under nedlukningen. Kunstnernes økonomier er i forvejen skrøbelige, og mange billedkunstnere har ikke kunnet leve op til kravene om selv de målrettede hjælpepakker. De tildelte midler er måske dråber, der falder på tørre steder, men det er udvalgets håb, at det vil være et klap på skulderen og en opmuntring til at se fremad.

I alt er der uddelt 1.309.925 kr. til 129 kunstnere, ud fra et solidarisk princip, der betød at stort set alle der ansøgte legatet kunne modtage støtte. De fleste har fået 10.000 kr. og enkelte, der har søgt til kunstneriske fællesskaber eller tværæstetiske projekter, lidt mere. Som regel er kunstnere i en konkurrencesituation, der minder om sportens verden med få vindere og mange tabere. Et uddelingsprincip baseret på en subjektiv vurdering af kunstnerisk kvalitet ender for ofte med at tilgodese allerede etablerede kunstnere og tilsidesætte marginaliserede individer, som kæmper for at få deres praksis til at hænge sammen. Men situationen under pandemien er ikke normal, og har givet anledning til nye tanker. I virkelighedens verden skabes og udvikles det nye i kunsten ofte i kreative fællesskaber, og det er derfor vigtigt at alle kunstnere i disse fællesskaber har et solidt økonomisk fundament. Denne tendens vil vi i DBF som fagforening, gerne støtte op om.

Behandlingsudvalget fra DBF's ophavsretsfonds bestyrelse består af Annette Falk Lund, Benny Forsberg Jensen og Bent Hedeby Sørensen.

Danske Billedkunstneres Fagforening søger nye medlemmer til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst for perioden 2022-2025. Projektstøtteudvalget har midler på ca. 47,5 mio. kr., som årligt tildeles en række billedkunstneriske projekter, herunder værkproduktion, udstillinger med danske kunstnere både i og udenfor Danmark, kunstformidling og udstillingsprogrammer i kunsthaller. Udvalget støtter desuden opstart af nye udstillingsplatforme i Danmark og har flere indsatser for international udveksling mellem kunstnere og kuratorer.

En kandidat skal være åben overfor nye tendenser i billedkunsten, så som tværgående produktioner og digitale værker. Ved udpegelsen vil der blive taget højde for bredden i udvalget, på regional-, køns - og aldersmæssig spredning.

Hvis du kender en professionel billedkunstner, som du mener ville være egnet til at varetage udvalgsarbejdet, kan du indsende en anbefaling til DBF. Billedkunstgruppen i Statens Kunstfonds Repræsentantskab vurderer anbefalingen. Ud fra de indkomne tilkendegivelser, indstiller billedkunstgruppen i alt tre kandidater til det Projektstøtteudvalg for Billedkunst, der skal træde til i januar 2022.

Repræsentanterne i billedkunstgruppen er bl.a. udpeget af Danske Billedkunstneres Fagforening, Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD), Organisationen Danske Museer (ODM), Dansk Gallerisammenslutning, Billedkunstnernes Forbund (BKF), Kunstnersammenslutningernes Samråd, Akademiraadet samt Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK). Signe Klejs er i 2021 tiltrådt Statens Kunstfonds Repræsentantskab og er udpeget af DBF og Kunstnersammenslutningernes Samråd.

Medlemmer af Projektstøtteudvalget står bl.a. for at behandle ca. 2.000 ansøgninger om året på fire uddelingsmøder af flere dages varighed. Udvalget afholder også ca. 5 ordinære møder af en dags varighed. Arbejdet i udvalget aflønnes efter statens vederlagsregler, der pt. er på 191.000,- årligt for udvalgsmedlemmer.

ANBEFAL ET MEDLEM TIL PROJEKTSTØTTEUDVALGET

• Hvis du kender en billedkunstner, som du mener passer til Projektstøtteudvalget for Billedkunst, kan du nominere dem således:
• Skriv en kort tekst på ca. en halv side om hvorfor du mener at lige netop denne billedkunstner er egnet til at sidde i udvalget. 
• Angiv et link til vedkommendes hjemmeside, hvor man kan få indblik i deres kunstpraksis.
• Send tekst og link til dbf@danskebilledkunstnere.dk inden midnat d. 9. april 2021 med “Anbefaling til repræsentantskabet” i emnefeltet.

Du kan læse mere om det nuværende Projektstøtteudvalg på Statens Kunstfonds hjemmeside.