To tredjedele får ikke kunstnerhonorar

 

Aros

Resultatet af ny undersøgelse: Kunstnerhonorar er en by i Rusland

Ca. halvdelen af de kunstnere, der har udstillet på statslige og statsstøttede kunstinstitutioner de seneste år, har måttet finansiere det meste af udstillingsarbejdet af egen lomme. To tredjedele af kunstnerne har ikke fået honorar af udstillingsstedet, og hele 80 procent har ikke modtaget støtte til produktion af nye værker fra museet eller kunsthallen. Det fremgår af ny undersøgelse.

Kunstudstillinger på landets museer og kunsthaller trækker rekordmange besøgende, men er langt fra at være en god forretning for dem, der leverer indholdet: Kunstnerne. Det dokumenterer ny undersøgelse om honorering af udstillende kunstnere på statslige og statsstøttede udstillingssteder.
I alt har 216 billedkunstnere besvaret spørgsmålene i undersøgelsen, der er foretaget af Billedkunstnernes Forbund (BKF) i samarbejde med UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere og Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF).  

To tredjedele får ikke honorar
De fleste (69,4 procent) af kunstnerne i undersøgelsen deltager i ophængning, møder, foredrag, omvisning og andre aktiviteter i forbindelse med deres udstillinger. Men de timer, som kunstnerne lægger i denne del af udstillingsarbejdet, aflønnes som regel ikke: Kun en tredjedel (36,1 procent) af kunstnerne får honorar af udstillingsstedet. 
Det svarer til tallene i en lignende undersøgelse, som BKF foretog tilbage i 2008. Dengang svarede 86 procent af kunstnerne, at de ikke modtog honorar fra udstillingsstedet, mens 23 procent modtog støtte til kunstnerhonoraret andet steds fra, f.eks. Statens Kunstfond. 
Kunstinstitutionernes ringe honorering af udstillende kunstnere er således ikke forbedret i de forløbne ti år - en periode, hvor museer og kunsthaller ellers har oplevet stor stigning i antal publikum og dermed øgede billetindtægter.

Opsætning

honorar løn

Udstillingssteder betaler sjældent produktion af værker
De fleste kunstnere (75,5 procent) skaber nye værker til udstillingerne. Men de må oftest selv punge ud for at betale udgifterne til materialer og aflønning af eksterne samarbejdspartnere:
Ca. 80 procent af kunstnerne i undersøgelsen har ikke modtaget støtte til produktion af nye værker fra museet eller kunsthallen.

nyt værk

hvis ja

I de tilfælde, hvor udstillingsstedet har støttet ny produktion af værker, udgør støtten oftest under en fjerdedel af de samlede udgifter:
Således angiver 62,7 procent af deltagerne i undersøgelsen, at støtten fra udstillingsstedet udgør under 25 af deres udgifter til produktion af nye værker.

hvis ja

Mange betaler selv for at udstille
For at få råd til at producere den kunst, som vises på museer og kunsthaller, søger knap halvdelen af kunstnerne (47,7 procent) selv støtte til nyproduktion af værker – hos f.eks. Statens Kunstfond. De fleste (59,8 procent) får tilsagn om støtte.  
Støtten udgør dog for flertallets vedkommende under halvdelen af de samlede udgifter:

ny produktion

procentdel

 

Udstilling betaler sig ikke
Udstillinger på museer og kunsthaller er vigtige for en kunstners karriere i kraft af den faglige anerkendelse og synlighed, de giver. Derfor argumenteres der ofte med, at disse udstillinger øger kunstnernes markedsværdi og salg af værker efterfølgende. Men mange af de kunstnere, der udstiller på statslige og statsstøttede udstillingssteder, skaber ikke traditionelt salgbare værker – det gælder f.eks. typisk for kunstnere, der arbejder med video- performance- og installationskunst. 
Og den nye undersøgelse viser, at udstillinger på museer og kunsthaller generelt er meget langt fra at være en god forretning for kunstnerne selv: 
Ca. halvdelen af kunstnere (47, 2 procent) har samlet set haft underskud på at udstille. Kunstnerne betaler altså reelt set selv for at udstille på et statsligt eller statsstøttet udstillingssted. 

overunderskud

Forhandlinger i gang mellem kunstnere og kunstinstitutioner
Kunstnernes organisationer forhandler i denne tid med museernes og kunsthallernes organisationer om honorering af udstillende kunstnere. 
De tre kunstnerorganisationer, Billedkunstnernes Forbund (BKF), Organisationen for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) og Danske Billedkunstnernes Fagforening (DBF) har udarbejdet et fælles forslag om tariffer for kunstnerhonorar i forbindelse med udstillinger.
Udspillet rummer forslag til tariffer for to typer af kunstnerhonorarer: Dels for produktion af nye værker/performances, dels for alt det arbejde, kunstnere udfører i forbindelse med udstillinger, f.eks. ophængning/nedtagning af værker, PR og publikumsarrangementer. 
Forslaget drøftes med Organisationen Danske Museer (ODM) og Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD) på en række møder i 2019. 

FAKTA
Kunstnerhonorar
Kunstnerhonorar dækker tilrettelæggelse af udstillingen, opsætning, nedtagning, deltagelse i møder og arrangementer i forbindelse med udstillingen. Tilskud til eventuel ny kunstproduktion aftales særskilt. 

Visningsvederlag
Statslige og statsstøttede museer, kunsthaller og andre udstillingssteder er lovmæssigt forpligtede til at betale kunstnere et såkaldt visningsvederlag for udlån af værker til udstillinger. Det maksimale månedlige visningsvederlag er 7.500 kr. pr. kunstner pr. måned i maksimalt 6 måneder. Udstillingsstederne får refunderet visningsvederlaget af Kulturministeriet. Vederlaget kan sammenlignes med den Coda afgift man betaler for brug af musik og er således ikke betaling for kunstnerens udstillingsarbejde.

Produktionsstøtte fra Statens Kunstfond
Kan søges af den enkelte kunstner. Dækker produktion af nye værker i forbindelse med udstillinger og projekter.

Læs mere om baggrunden her:

https://www.danskebilledkunstnere.dk/aktuelt/debat-er-det-rimeligt-kunstnerne-arbejder-gratis-pa-danske-kunstmuseer