DANSKE BILLEDKUNSTNERES FAGFORENING

Kunstens position blottet under krisen

"Kunstens position i samfundet afsløredes, da Danmark lukkede ned, og op."Signe Klejs

Af Signe Klejs
Formand for Danske Billedkunstneres Fagforening

Bred kunsten langt længere ud
Covid-krisen har trukket tæppet til side og samfundets prioriteringer står knivskarpt i spotlight. I forbindelse med både nedlukningen og genåbningen af Danmark står det klart at kunsten her - til forskel fra landene omkring os - behandles som et ’Add-on’ i samfundet, som et sukkerlag, som flødeskum. Kunsten anses ikke som en nødvendighed, men fed nok. Det er svært at se i øjnene, når man repræsenterer en anden selvforståelse. Og det gør Danmark.
Spotlightet afslører en hulkindet branche, som på trods af dårlige vilkår, består af dedikerede kunstnere, der går hele vejen i kunstens tjeneste. Politisk bør det være nu, at kunstens forhold skal ses i øjnene og hvis det man ser, ikke stemmer overens med selvopfattelsen, så skal der arbejdes på at få det løst. Grundigt og vedvarende; for kunst og kultur udgør et kæmpe aktiv for både tilfredshed i befolkningen, økonomi på flere planer og en international opmærksomhed, som vi gerne bryster os af. 
 

At få kunsten ud i alle dele af samfundet er og har altid været en mærkesag for Danske Billedkunstneres Fagforening. Vi har derfor med glæde noteret os, at BKF for nyligt har udsendt ni anbefalinger for at løfte kunsten og kunstnerne ud af Corona-krisen. DBF bakker naturligvis op om alle anbefalinger, der kan gavne kunsten; men vi mener at der er behov for gennemgribende tiltag, der skal være permanente og ikke kun gælde i krisetider. Kunsten i Danmark skal prioriteres op og må fremadrettet massivt ind i lovgivningen på alle relevante områder. Den skal arbejdes længere ind i samfundets DNA, sådan som man gør i de samfund, vi sammenligner os med. Til gavn for alle!
 

Betal kunstnerne for det
Samtidskunsten er et vitalt organ i samfundets maskineri - når den får mulighed for det. Kunsten kan være en del af hele befolkningens hverdag - over hele landet. Kunsten kan - i sundhedsvæsenet - medvirke til hurtigere heling af syge borgere - hvis den får mulighed for det. Kunsten kan skabe dialog, der hvor det virker vanskeligt at tale sammen, eller deltage i udviklingen af samfundet, der hvor regnestykkerne ikke går op. Kunsten kan udfylde en langt større rolle end den i forvejen gør. Uanset hvad, skal kunstnerne - på lige fod med andre funktioner i samfundet - have løn for arbejdet.
 

Ok - lyder rimeligt, men hvordan?
P.t. står det sløjt til med at nå til enighed om fastsættelse af honorartakster ved udstillinger i landets museer og kunsthaller. Selvom emnet gav anledning til heftig debat for 1 1/2 år siden, er kun ganske lidt forandret. Processerne er træge, for der er tale om en nødvendig kulturændring - også politisk - som ikke mange har lyst til at dykke ned i for alvor. Indtil det sker, vil størstedelen af kunstnerne i Danmark, opleve utilfredsstillende faglige vilkår.
Men noget synes at virke her og nu; og dét er, når vi står sammen og organiserer os. Ikke kun i organisationer, men også arbejdsfællesskaber. “Kooperativer er fremtidens måde at organisere freelance-relateret arbejde” har det lydt i de seneste år. I Danske Billedkunstneres Fagforening har vi mulighed for at organisere vores medlemmer i produktionsvirksomheden KKArt - kunstnernes egen virksomhed. I den tid KKArt har eksisteret, har mange kunstnere oplevet at få en mere bæredygtig arbejdsvirkelighed. Bla. er man sikret en mere ligeværdig erhvervsfaglig position, når man samarbejder med andre af landets faggrupper. Det er vi stolte af, men vi vil gerne - sammen med de andre kunstfaglige forbund - arbejde målrettet for at styrke kunstens og kulturens rolle i samfundet og derved danne et ordentligt grundlag for kunstnernes arbejdsvilkår. Bl.a. ved lovgivning - som vi har gjort det med udsmykning ved statsligt nybyggeri. Lad os benytte Corona-klarsynet og starte her: Lad os gøre det sammen - også politisk.